banner
 

SCHERZO

Min komposition 'Scherzo', som jeg arbejdede på gennem 2021 og 2022, er baseret på den finsk-svenske digter Edith Södergrans digt fra 1919 af samme navn
(se digtet under billedet til højre).

Edith Södergran (1892-1923) var blandt de første modernister inden for nordisk lyrik. Hun udgav inden for sin korte levetid fire digtsamlinger startende med digtsamlingen 'Dikter' fra 1916.

Södergran voksede op i den finsk-russiske grænseby Raivola. Hendes far døde i 1907 af tuberkulose, og hun fik selv diagnosen tuberkulose i starten af 1909. Et ophold i Schweiz i 1911 medvirkede til at holde lungesygdommen i ave. I efteråret 1914 slog tuberkulosen imidlertid tilbage, og hun døde af sin sygdom knap ni år senere, i sommeren 1923.

Den tuberkuloseramte Edith Södergran beskriver i sit digt tiden som en afgrund, der venter på hende. ”Tid, förgås”, komman-derer hun.

Sig selv beskriver hun som en linedanser, der danser på en bristefærdig line af stjerner og lader sig opsluge af stjernenatten.

Mod slutningen af digtet flyttes vi fra stjernenatten ned i havets dyb, hvor en havkonge drikker en skål fra en muslinge-skal, mens linedanseren stiger frem på midnatstæer(!), falder på knæ for havkongen og kysser ham.  

Edith Södergran skrev digtet bare fire år før tuberkulosen tog livet af hende, og det er nærliggende at se både digtets afsluttende surrealistiske scenarie og dets helt para-doksale titel ’Scherzo’ (ital. ’spøg’) som midler hos Edith Södergran til at holde dødsangsten stangen.

Min musik er én-satset, men afveksler mellem nogle drømmende, heltoneskala-baserede afsnit, et sitrende fugeret afsnit ved digtets beskrivelse af jegets farefulde linedans og en Bach-inspireret slutkoral.

'Scherzo' er komponeret for - og tilegnet - Akademisk Kor Århus og Jonas Ras-mussen. Koret og Jonas gav værket dets første opførelser den 27. oktober 2023 i Ansgarkirken i København og den 28. oktober i Odense Domkirke.

'Scherzo' er udgivet i marts 2024 hos det svenske Ejeby Förlag. 

  edith s


Edith Södergran malet af Tonie Roos i 1994
på grundlag af et fotografi fra omkring 1920

 

DIGTET 'SCHERZO'

Stjärnor däruppe otvetydigt klara, mitt hjärta på jorden det otvetydigt klara.
Praktfulla stjärnenatt, vi äro ett.

Sitter jag icke darrande på en lina av stjärnor ... som kunde den brista?
Tid, är det du, sömniga avgrund, som gäspande gäckar mig?
Fara för tröttnande danserskefötter,
fara för slappnande klätterskearmar,
fara för våghalsade utspända pärlband.

Tid - förgås!
Varje stjärna blinkar mig i ansiktet: jag är du!
Varje stjärna kysser mig på munnen: dröj hos mig!
Stjärnorna sluta en ring kring mig, närmare, närmare,
hela min överkropp inne i stjärndunst.
Vad gör jag därinne? Gråter jag?

Aftonen drömmer. Havskonungen dricker ur musslan en skål.
Ingen skall röra sig. Men danserskan stige fram på midnattstår
och falle på knä och sträcke ut armen
och kysse den sköne.